• Dansk
    • Azərbaycanca
    • Català
    • Dansk
    • Deutsch
    • Eesti
    • English
    • Español
    • Ελληνικά
    • Filipino
    • Français
    • Hrvatski
    • Indonesia
    • Italiano
    • Latviešu
    • Lietuvių
    • Magyar
    • Melayu
    • Nederlands
    • Norsk
    • Polski
    • Português
    • Română
    • Shqip
    • Slovenčina
    • Slovenščina
    • Srpski
    • Suomi
    • Svenska
    • Tiếng Việt
    • Türkçe
    • Čeština
    • Български
    • Македонски
    • Русский
    • Українська
    • العربية
    • فارسی
    • বাংলা
    • עברית
    • اردو
    • हिन्दी
    • ภาษาไทย
    • ქართული
    • 简体中文
    • 繁體中文
    • 日本語
    • 한국어

Kvoteberegner

Kvoteberegner

I matematik er begrebet korrelation meget brugt: tal, linjer, flade figurer, tredimensionelle objekter og så videre. Det er angivet som et forhold: a:b eller a/b. Hvis den ene side af en trekant f.eks. er 4 centimeter, og den anden er 6 centimeter, kan deres forhold udtrykkes som 4:6 eller 2:3 forkortet.

A og b kan være en række forskellige objekter/værdier: fra masse og afstand til bygninger, mennesker, dyr. Oftest anvendes forholdet på skærme/udstillinger, film og videoer samt trykte produkter: aviser, magasiner, fotografier.

Almindelige billedformater

Konventionelt kan udtrykket a:b repræsenteres som forholdet mellem bredde og højde. I stedet for a og b bruges også ofte x og y. Meter, centimeter, tommer, pixels og andre målte værdier kan tjene som måleenheder. I hverdagen støder vi oftest på følgende relationer:

  • 1:1. Med samme højde og bredde er et fladt objekt en firkant: 10x10 centimeter, 1080x1080 pixels. Dette format er almindeligt på sociale netværk: Facebook, Twitter, Instagram og anvendes som standard på alle avatarer (profilskabeloner). Selv ved upload af et bredt eller højt billede konverteres det stadig til et 1:1 format, hvorefter det skæres af i kanterne og vises som en firkant (på hovedsiden) og en cirkel i beskeder/korrespondance.
  • 3:2. Dette format svarer til 35 mm film og er 1080x720, når det konverteres til pixels. I tommer kan det udtrykkes som 6:4, hvilket er nominelt 3:2. Dette forhold er til stede på alle 35 mm film og fotografiske film, og gælder derfor for alle digitaliserede video- og fotomaterialer i dette format.
  • 4:3. For hver 4 breddeenheder er der 3 højdeenheder. Dette format har længe været det eneste og ubestridte til analogt tv, såvel som til computerskærme, produceret med et billedformat på 4:3 indtil begyndelsen af ​​2000'erne. Standardopløsninger for dette format: 640x480, 720x576, 1024x768. På trods af forskydningen af ​​"firkantede" skærme med widescreen-skærme, er 4:3-forholdet stadig efterspurgt, især når man arbejder med digitaliseret tv- og filmmateriale.
  • 16:9. Som navnet antyder, er der 9 højdeenheder for hver 16 breddeenheder. Dette format kaldes "widescreen", og i dag er det det mest almindelige. 16:9 billedformatet er meget brugt i biograf, digitalt tv og computerteknologi, det er i dette format, at mere end 90% af alt videoindhold produceres i dag. Dens standardopløsninger er 1280x720, 1600x900, 1920x1080, 3840x2160.

I de angivne forhold er det første tal altid som standard til bredden og det andet til højden. Dette gælder ikke kun for biograf-, tv- og computerapplikationer, men også for statiske fotografiske materialer (f.eks. præsentationer), der vises på displays/skærme.

Biografformatforhold

I ældre (analoge) filmformater svarer billedstørrelsen altid til den fysiske størrelse af filmens område mellem endeperforeringerne. Den universelle standard - med en ramme 3 huller høj - blev vedtaget tilbage i 1892 af Thomas Edison og William Dickson.

Med en filmbredde på 35 millimeter er arealet mellem bund- og topperforeringerne 24,89 x 18,67 millimeter, hvilket kan repræsenteres som 1,3:1 eller 4:3. Og med tilføjelsen af ​​et lydspor til filmen blev videoområdet reduceret til 22:16 millimeter og udgjorde 1.375:1. Efterhånden som kinematografien udviklede sig, blev følgende skærmstørrelsesforhold brugt igen:

  • 2.66:1 og 2.55:1 - siden 1952 for anamorfe billeder.
  • 2.35:1 - Siden 1957 er blænde blevet standardiseret i SMPTE-specifikationen.
  • 2.39:1 - Siden 1970 har en forøgelse af rammens bredde gjort det nemmere at "splejse" på redigeringsstadiet.

Den seneste 2.39:1-standard blev færdiggjort i 1993 (SMPTE 195-1993) og bruges stadig i filmindustrien i dag. Ved konvertering af et analogt signal fra film til digitalt format opnås standardopløsninger: fra HD (1280 × 720) og Full HD (1920 × 1080), op til 2K (2560 × 1440) og 4K (3840 × 2160).

Billedformat

Siden 1920'erne er 9x14 centimeter blevet det mest almindelige fotografiske format. De passer perfekt i postkonvolutter og gjorde det nemmere at sende korrespondance.

I dag er der kun fastsat strenge begrænsninger for størrelsen og proportionerne af billeder for officielle dokumenter: pas, kørekort, visa. Og almindelige brugerbilleder kan være hvad som helst: bred og smal, firkantet og bredskærm. De mest almindelige fotoforhold omfatter:

  • 4x6 og 5x7 tommer Standardbilleder, der kan placeres i et fotoalbum, sendes eller bruges til at lave en collage.
  • 8x10 tommer. Mere velegnet til portrætter og landskaber, derefter indrammet.
  • 8,5×11 tommer. Udbredt i markedsføring, brugt til udskrivning af flyers.
  • 12x18 og 18x24 tommer. Disse størrelser er optimale til meddelelser, plakater og skilte.
  • 24×36 tommer. Et af de mest almindelige udendørs reklameformater, også velegnet til butiksvinduer.

Dokumenter fra forskellige lande kræver billeder af forskellige størrelser og proportioner. For eksempel, for et argentinsk visum, skal du bruge et foto på 40x40 millimeter, og for et belgisk visum - 35x45 millimeter. Elektroniske ID'er, kørekort, patentansøgninger, returbeviser - fotoformater for disse og mange andre dokumenter indstilles individuelt for hvert enkelt land og økonomisk zone.

Hvad angår standardark papir (inklusive til udskrivning af dokumenter), er de i dag repræsenteret af seks hovedstørrelser: A0, A1, A2, A3, A4 og A5. Dimensionerne af den første er 841 × 1189 millimeter, og sidstnævnte - 148 × 210 millimeter. Størrelsesforholdet for papirark er mellem 2:3 og 3:4. Det første tal er derfor bredden, og det andet er højden.

Sådan finder man ratioen

Sådan finder man ratioen

Størrelsesforholdet for en flad figur skrives som en a:b-proportion, hvor a er bredden og b er højden. Dette princip gælder for fotografier, ark papir, rektangulære jordlodder, filmstrimler, computerskærme og så videre.

Det kan være svært at bestemme størrelsesforholdet, selvom du kender den nøjagtige højde og bredde af en form. For eksempel, hvis de er lig med henholdsvis 465 og 1578, skal du først reducere fra 1578 × 465 til 526 × 155 (disse tal er ikke længere delelige uden en rest), og derefter simplificere udtrykket til 3,39: 1. For at finde andelen er det nok at kende a og b, eller omkredsen og en af ​​siderne. Lad os se på begge eksempler.

At være på to sider

Rektangler har modsatte sider ens, og du kan finde deres forhold ved at bruge den sædvanlige forenkling. For eksempel, hvis a \u003d 8, b \u003d 4, er det let at finde en fælles divisor for dem - 4. Diviser vi rektanglets højde og bredde med det, får vi 2: 1. Dette er forholdet mellem de to sider af figuren.

Hvis a = 7, b = 49, vil forholdet følgelig se ud som 1:7. I begge tilfælde er der heltal (naturlige) tal til højre og venstre for tyktarmen, men i praksis er det sjældent. Næsten altid udføres division med en rest, og proportionerne angiver tal med flere decimaler: 2,65: 1; 3,2:1; 6,7:1.

En monitorskærm, et ark papir, et fotografi er alle rektangulære former med lige modsatte sider. Så for at finde den ønskede andel i dem er det nok kun at kende to værdier: bredden a og højden b. I alle notationer i billedformatet er disse værdier angivet i denne rækkefølge: først bredden, derefter højden. Dette gælder også fotoformater (9:12, 15:20, 21:30) og skærmopløsninger (640×480, 800×600, 1920×1080).

Hvis du f.eks. har et billede med en opløsning på 1600x1200 pixels, og du skal passe det ind i et vindue, der er 400 pixels bredt, skal du ændre billedformatet og samtidig bevare det originale billedformat. For at gøre dette er det nok at udføre følgende beregning:

  • x = (1200 / 1600) × 400,

hvor x er den nødvendige højde på det reducerede billede. Efter at have foretaget beregningen, får vi, at x = 300. Det betyder, at for at billedet kan passe ind i et vindue med en bredde på 400 pixels, skal det reduceres til en størrelse på 400 × 300 pixels.

Find på samme side og omkreds

Hvis du kun kender den ene side af et rektangel (a eller b) og dets omkreds (P), kan du først finde længden af ​​den anden side og derefter forholdet mellem siderne. For eksempel, hvis a = 5 er kendt, og P = 18, er det nok at bruge perimeterformlen, som for et rektangel ser ud som P = 2a + 2b. Erstat værdierne og få:

  • 18 = 2 × 5 + 2 × b.

Fra dette udtryk finder vi den anden side:

  • b = (18 − 2 × 5) / 2 = 4.

Derfor er det ønskede billedformat for dette rektangel 5:4. Beregningen tog ikke meget tid, fordi de udvalgte tal let forenkles og reduceres til en fællesnævner. Men hvis siderne af rektanglet var lig, for eksempel med 167.896 og 211.893, ville det være meget vanskeligere at bringe dem til form af en simpel proportion. Vi bliver nødt til at vælge mulige fælles divisorer og forenkle tallene med en decimal.

Heldigvis behøver du ikke tælle længe i dag. Det er nok at bruge en speciel applikation, der bestemmer størrelsesforholdet for bredden og højden af ​​rektangulære former. Ved at indtaste dem i de tomme felter på online-beregneren, kan resultatet opnås øjeblikkeligt og med en given grad af nøjagtighed.